Hvorfor høj kapacitet ikke handler om at kunne holde til mere

Mange mennesker forbinder høj kapacitet med evnen til at præstere under pres.

De mennesker, der kan holde mange bolde i luften, arbejde lange dage, håndtere store mængder ansvar og fortsætte, når andre må stoppe, bliver ofte betragtet som særligt robuste.

Det virker logisk.

Hvis et menneske kan klare mere end andre, må det have større kapacitet.

Problemet er, at kapacitet og belastning ikke er det samme.

Et menneske kan være i stand til at bære en meget høj belastning og samtidig have begrænset adgang til sin egentlige kapacitet.

Det ser man ofte hos mennesker, som er dygtige, ambitiøse og ansvarlige. De får tingene til at fungere. De leverer resultater. De løser problemer. De tager ansvar, når andre ikke gør.

Udefra fremstår de stærke.

Indefra kan oplevelsen være en anden.

Mange beskriver en følelse af konstant pres, indre uro eller en oplevelse af altid at være på vej til det næste. De fungerer, men de trives ikke nødvendigvis. De præsterer, men føler sig sjældent forbundet til sig selv.

Det skyldes blandt andet, at evnen til at holde til meget ikke nødvendigvis siger noget om kvaliteten af den tilstand, vi gør det fra.

Et menneske kan fungere i årevis på viljestyrke, pligtfølelse og høj mental aktivitet. Kroppen og nervesystemet er imponerende tilpasningsdygtige. De kan kompensere længe. Men kompensation er ikke det samme som kapacitet.

Menneskelig kapacitet handler i højere grad om adgang.

Adgang til klar tænkning under pres.

Adgang til fleksibilitet, når tingene ændrer sig.

Adgang til kreativitet, intuition og perspektiv, når udfordringer opstår.

Adgang til nærvær i relationer.

Adgang til evnen til at restituere og genopbygge energi.

Når mennesker lever under vedvarende belastning, sker der ofte det modsatte. Opmærksomheden bliver smallere. Beslutninger træffes hurtigere. Perspektivet bliver mere kortsigtet. Det bliver vanskeligere at se muligheder, lære nyt og tænke komplekst.

Det er ikke et tegn på manglende intelligens eller potentiale. Det er et tegn på, at belastningen er begyndt at påvirke adgangen til de ressourcer, der allerede er til stede.

Derfor er et af de mest interessante spørgsmål ikke, hvor meget du kan holde til.

Det er, hvad der sker med dig, når presset stiger.

Bliver du mere reaktiv eller mere bevidst?

Bliver dit perspektiv bredere eller smallere?

Mister du kontakten til dig selv eller bevarer du den?

Det er her, forskellen mellem belastning og kapacitet bliver synlig.

For fremtidens udfordring bliver sandsynligvis ikke at kunne gøre mere.

Den bliver at kunne bevare adgangen til sine vigtigste ressourcer i en verden, hvor kompleksitet, tempo og påvirkning fortsætter med at stige.

Måske er høj kapacitet derfor mindre et spørgsmål om, hvor meget et menneske kan bære, og mere et spørgsmål om, hvor meget af sig selv det kan bevare adgang til, mens det bærer det.er hjælper dig tilbage i balance.