Når stress gør os mindre intelligente

De fleste mennesker forbinder stress med travlhed, højt arbejdspres eller følelsen af at have for meget at se til. Stress bliver derfor ofte betragtet som et spørgsmål om energi og belastning. Enten har man for meget om ørerne, eller også har man ikke.

Problemet er, at stress påvirker langt mere end vores energiniveau.

Den påvirker måden, vi tænker på.

Mange mennesker opdager det ikke med det samme, fordi forandringen sker gradvist. De oplever måske, at de bliver mere glemsomme, får sværere ved at koncentrere sig eller mister overblikket i situationer, de tidligere håndterede uden problemer. Andre bemærker, at de reagerer hurtigere, bliver mere irritabel eller har sværere ved at træffe beslutninger.

Det er let at tro, at man er blevet mindre kompetent.

I virkeligheden er der ofte noget andet på spil.

Når mennesker oplever stress over længere tid, prioriterer hjernen energi anderledes. Ressourcer flyttes mod de systemer, der hjælper os med at håndtere trusler og belastning her og nu. Det giver mening fra et overlevelsesperspektiv. Hvis vi oplever fare, er hurtige reaktioner vigtigere end langsigtet refleksion.

Problemet er, at moderne stress sjældent handler om en reel trussel, der forsvinder efter få minutter. Den består ofte af deadlines, bekymringer, relationelle konflikter, økonomisk usikkerhed eller et konstant pres for at præstere. Derfor kan kroppen og hjernen komme til at fungere, som om de befinder sig i en situation, der kræver vedvarende beredskab.

Når det sker, bliver vores perspektiv ofte smallere.

Vi fokuserer mere på problemer end muligheder.

Vi bliver mere optagede af kortsigtede løsninger.

Vi får sværere ved at tænke komplekst.

Vi mister lettere adgang til kreativitet og nye perspektiver.

Det er blandt andet derfor, mennesker under pres ofte træffer beslutninger, de senere undrer sig over. Ikke fordi de mangler intelligens, men fordi de i øjeblikket har mindre adgang til den.

Den samme mekanisme påvirker vores relationer. Når belastningen stiger, bliver mange mennesker mere reaktive. De tolker lettere andres adfærd negativt, reagerer hurtigere følelsesmæssigt og får sværere ved at være nysgerrige på andre perspektiver. Det kan skabe konflikter og misforståelser, som i virkeligheden handler mindre om relationen og mere om den tilstand, relationen foregår i.

Kreativitet påvirkes på samme måde. Kreative løsninger opstår sjældent, når opmærksomheden er låst fast på overlevelse. De opstår, når der er tilstrækkelig ro og mental fleksibilitet til at se sammenhænge, muligheder og nye perspektiver.

Derfor er et af de mest oversete konsekvenser af stress ikke, at mennesker bliver trætte.

Det er, at de gradvist mister adgang til nogle af deres vigtigste ressourcer.

De mister noget af deres perspektiv.

Noget af deres kreativitet.

Noget af deres dømmekraft.

Noget af deres evne til at navigere bevidst i komplekse situationer.

Det interessante spørgsmål bliver derfor ikke kun, hvordan vi reducerer stress.

Det bliver også, hvordan vi skaber de betingelser, der giver mennesker adgang til deres fulde kapacitet.

For mange af de egenskaber, vi forbinder med høj performance, god ledelse, stærke relationer og kloge beslutninger, opstår ikke under konstant pres.

De opstår, når mennesker har adgang til sig selv.