Konflikter handler sjældent om det, de handler om

To mennesker kan være uenige om præcis den samme situation og alligevel opleve konflikten på vidt forskellige måder.

På overfladen kan konflikten handle om en glemt aftale, en arbejdsopgave, økonomi, opdragelse eller fordelingen af ansvar i hjemmet. Når mennesker beskriver konflikten bagefter, tager de ofte udgangspunkt i selve emnet. Problemet var det, der blev sagt. Problemet var det, der skete. Problemet var den konkrete situation.

Men ser man nærmere efter, viser det sig ofte, at konflikten handler om noget mere end situationen alene.

Forestil dig to mennesker, der bliver uenige om, hvorvidt en aftale blev overholdt. Den ene oplever primært frustration over manglende respekt for fælles aftaler. Den anden oplever primært følelsen af at blive kontrolleret eller kritiseret. Begge reagerer på den samme hændelse, men de reagerer ikke på det samme.

Det skyldes, at mennesker sjældent reagerer på fakta alene.

Vi reagerer på den betydning, fakta får.

Den samme handling kan derfor vække forskellige reaktioner hos forskellige mennesker. Et aflyst møde kan for én person være en praktisk ændring af planen. For en anden kan det aktivere en oplevelse af ikke at være vigtig. Manglende feedback kan af én opleves som tillid og frihed, mens en anden oplever det som afstand eller manglende interesse.

Derfor opstår mange konflikter ikke kun på grund af det, der sker.

De opstår på grund af det, mennesker oplever, at det betyder.

Denne forskel er vigtig, fordi den forklarer, hvorfor konflikter ofte bliver ved, selv når emnet skifter. I nogle relationer bliver der først diskuteret økonomi. Senere handler konflikten om tid. Derefter om ansvar eller prioriteringer. Emnerne ændrer sig, men oplevelsen bag konflikten forbliver den samme.

Måske handler det gennemgående tema om ikke at føle sig værdsat.

Måske handler det om ikke at blive hørt.

Måske handler det om frihed, respekt, tillid eller anerkendelse.

Når disse underliggende temaer ikke bliver forstået, kommer mennesker ofte til at diskutere symptomerne i stedet for årsagen. Samtalen kredser omkring detaljer og argumenter, mens det, der faktisk påvirker relationen, forbliver usagt.

Det betyder ikke, at alle konflikter har skjulte lag, der skal analyseres i dybden. Nogle konflikter handler ganske enkelt om uenighed. Men mange af de konflikter, der vender tilbage igen og igen, rummer mere information end det umiddelbare emne afslører.

Derfor er et af de mest værdifulde spørgsmål i en konflikt ikke nødvendigvis:

“Hvem har ret?”

Et mere interessant spørgsmål kan være:

“Hvad betyder denne situation for hver af os?”

Når mennesker begynder at undersøge det spørgsmål, opstår der ofte en anden form for forståelse. Ikke nødvendigvis enighed, men forståelse. Og forståelse skaber ofte bedre betingelser for at løse en konflikt end argumenter alene.

Refleksion

Tænk på en konflikt, som enten gentager sig, eller som har sat sig fast hos dig.

Undersøg derefter:

• Hvad handlede konflikten om på overfladen?
• Hvad betød situationen for mig?
• Hvilke værdier eller behov oplevede jeg var truet?
• Hvad kan situationen have betydet for den anden person?
• Hvis konflikten ikke handlede om emnet alene, hvad kunne den så også handle om?

Mange konflikter bliver lettere at forstå, når vi flytter opmærksomheden fra hændelsen til betydningen.

For det, der bliver sagt højt, er ikke altid det samme som det, der faktisk er på spil.