Hvorfor bliver vi ved med at skabe det samme?

Mange mennesker oplever på et tidspunkt en mærkelig modsætning i deres liv. De ønsker forandring, men oplever alligevel, at de samme udfordringer bliver ved med at vende tilbage. Det kan ske i relationer, i arbejdslivet eller i den måde, de reagerer på under pres. Selvom situationerne ser forskellige ud på overfladen, er der ofte en genkendelig følelse af, at noget gentager sig.

Den mest nærliggende forklaring er ofte, at mennesker mangler viljestyrke eller disciplin. Hvis et mønster fortsætter, må man blot tage sig mere sammen eller forsøge hårdere næste gang.

Problemet er, at denne forklaring sjældent hjælper os til at forstå, hvad der faktisk foregår.

Menneskelig adfærd styres ikke kun af bevidste ønsker og intentioner. En betydelig del af vores måde at tænke, føle og handle på er formet af erfaringer, strategier og antagelser, som er blevet udviklet gennem livet. Mange af disse processer foregår så automatisk, at vi sjældent lægger mærke til dem.

Forestil dig eksempelvis et menneske, der længes efter nære og trygge relationer, men som samtidig har erfaringer med afvisning eller svigt. Selvom ønsket om nærhed er oprigtigt, kan gamle beskyttelsesstrategier gøre det vanskeligt at stole på andre, være sårbar eller tage følelsesmæssige risici. Personen ønsker én ting bevidst, mens et ældre mønster forsøger at skabe sikkerhed på en anden måde.

Noget lignende ses ofte i arbejdslivet. Mange mennesker drømmer om større frihed, men oplever samtidig en stærk tiltrækning mod det velkendte og forudsigelige. Ønsket om udvikling eksisterer side om side med et behov for tryghed. Når disse kræfter trækker i forskellige retninger, kan resultatet opleves som selvsabotage, selvom der i virkeligheden er tale om to legitime behov, der forsøger at blive opfyldt samtidig.

Det er en vigtig erkendelse, fordi den ændrer måden, vi ser på vores mønstre. Mange mennesker behandler deres mønstre som problemer, der skal elimineres. Ser man nærmere på dem, viser det sig ofte, at de oprindeligt opstod som løsninger. På et tidspunkt i livet hjalp de os med at skabe tryghed, accept, kontrol eller tilhørsforhold. Derfor fortsætter de ofte længe efter, at deres oprindelige funktion er blevet mindre relevant.

Når vi forstår dette, bliver det lettere at møde vores mønstre med nysgerrighed frem for frustration. Det betyder ikke, at mønstrene skal blive. Men det betyder, at forståelse ofte er en mere effektiv vej til forandring end kamp.

Mange mennesker forsøger at ændre deres adfærd uden først at forstå den. Det svarer lidt til at forsøge at ændre retningen på et skib uden at vide, hvad der styrer roret. Først når mekanismen bliver synlig, bliver det muligt at påvirke den bevidst.

Refleksion

Tænk på et mønster, som har gentaget sig flere gange i dit liv.

Undersøg derefter:

• Hvilke situationer aktiverer det typisk?
• Hvilket behov forsøger mønstret at opfylde?
• Hvad hjælper det mig med at undgå?
• Hvornår i mit liv lærte jeg første gang denne strategi?
• Er den lige så hjælpsom i dag, som den var dengang?

Mange mønstre mister ikke deres styrke, fordi vi opdager dem.

De mister deres styrke, når vi forstår dem godt nok til at vælge noget andet.