Ubevidste mønstre skaber bevidste resultater

Mange mennesker oplever på et tidspunkt en mærkelig form for frustration. De ønsker oprigtigt forandring, men resultaterne begynder alligevel at ligne noget, de har oplevet før.

Det kan vise sig i relationer, hvor de samme konflikter opstår med forskellige mennesker. Det kan vise sig i arbejdslivet, hvor de samme udfordringer dukker op igen og igen, selv efter jobskift eller nye projekter. Det kan også vise sig i den måde, mennesker håndterer stress, ansvar eller nærhed på.

Når det sker, er det naturligt at fokusere på de synlige resultater. Vi ser relationen, konflikten, beslutningen eller situationen og forsøger at forstå, hvorfor udfaldet blev, som det blev.

Det er sjældnere, at vi retter opmærksomheden mod de mønstre, der var med til at skabe resultatet.

Et mønster kan beskrives som en måde at tænke, føle eller handle på, som er blevet så velkendt, at den foregår næsten automatisk. Mønstret kræver ikke længere bevidste beslutninger. Det aktiveres af situationer, relationer eller følelser og producerer ofte den samme type reaktion igen og igen.

Det interessante er, at mange af disse mønstre oprindeligt opstod af gode grunde.

Et barn, der oplever, at kærlighed er tæt knyttet til præstation, kan udvikle et stærkt fokus på at gøre sig fortjent til anerkendelse. Senere i livet kan den samme strategi føre til høj arbejdskapacitet og store resultater, men også til en oplevelse af aldrig helt at kunne slappe af eller føle sig tilstrækkelig.

Et menneske, der tidligt lærer at undgå konflikter for at bevare tryghed og harmoni, kan udvikle stærke relationelle kompetencer. Samtidig kan den samme strategi gøre det vanskeligt at sætte grænser eller udtrykke uenighed, når det faktisk er nødvendigt.

I begge tilfælde er det ikke mønstret i sig selv, der er problemet. Problemet opstår, når mønstret fortsætter med at styre adfærden i situationer, hvor det ikke længere er hjælpsomt.

Det er blandt andet derfor, indsigt alene ikke altid skaber forandring. Mange mennesker kan forklare deres mønstre ganske præcist. De ved, hvorfor de reagerer, som de gør. De kan beskrive deres udfordringer og genkende dem i praksis.

Alligevel fortsætter mønstrene.

Forklaringen er, at bevidst forståelse og automatisk adfærd ikke nødvendigvis er det samme. Et mønster mister ikke sin indflydelse alene, fordi vi bliver opmærksomme på det. Det mister gradvist sin indflydelse, når vi begynder at opdage det i det øjeblik, det aktiveres, og får mulighed for at vælge en anden respons.

Derfor handler personlig udvikling ofte mindre om at skabe en ny version af sig selv og mere om at forstå de mekanismer, der allerede er aktive.

Når vi begynder at se de mønstre, der ligger bag vores valg, bliver det lettere at forstå, hvorfor bestemte resultater bliver ved med at gentage sig. Det giver også mulighed for at skabe forandring et andet sted end på overfladen.

For hvis et resultat bliver ved med at vende tilbage, kan det være værd at undersøge, hvilket mønster der bliver ved med at skabe det.

Refleksion

Tænk på et resultat eller en situation, som har gentaget sig flere gange i dit liv.

Det kan være en bestemt type konflikt, relation, udfordring eller frustration.

Undersøg derefter:

• Hvilken adfærd går ofte forud for resultatet?
• Hvilke følelser eller situationer ser ud til at aktivere denne adfærd?
• Hvad forsøger mønstret at opnå eller beskytte?
• Hvornår lærte jeg første gang denne måde at reagere på?
• Hvordan ville situationen udvikle sig, hvis jeg reagerede anderledes næste gang?

Mange mennesker forsøger at ændre deres resultater direkte.

Nogle gange bliver forandring lettere, når vi i stedet undersøger de mønstre, der skaber dem.