Hvad sker der, når vi holder op med at vente på forandring?

Lever du dit liv i venteposition?

Ikke fordi ønskerne mangler. Mange mennesker ved udmærket, hvad de længes efter. De ved, hvilke relationer de ønsker at skabe, hvilke vaner de gerne vil ændre, og hvilke beslutninger de før eller siden bliver nødt til at træffe. Alligevel sker der ofte mindre, end de havde håbet.

Forklaringen er sjældent mangel på ambitioner. Ofte handler det om, at forandringen bliver placeret ude i fremtiden. Nogle venter på motivation. Andre venter på selvtillid, sikkerhed eller det rette tidspunkt. Fælles for disse former for venten er, at de gør udvikling afhængig af noget, der endnu ikke er til stede.

Når det sker, kommer livet let til at føles som noget, der sker omkring os, frem for noget vi aktivt deltager i.

Det interessante er, at de fleste betydningsfulde forandringer sjældent begynder med vished. Mennesker skifter ikke nødvendigvis retning, fordi de pludselig har fået alle svarene. De begynder ofte at bevæge sig, mens spørgsmålene stadig er der.

Den person, der tager en vanskelig samtale, gør det sjældent med garanti for udfaldet. Den person, der undersøger en ny karrierevej, ved sjældent præcist, hvor den fører hen. Den person, der ændrer en vane, oplever sjældent fra begyndelsen, at den nye adfærd føles naturlig.

Fælles for disse situationer er ikke sikkerhed.

Det er deltagelse.

Forandring opstår ofte i det øjeblik, mennesker holder op med at betragte sig selv som tilskuere til deres eget liv og begynder at engagere sig i den udvikling, de ønsker at skabe.

Denne forskel kan virke subtil, men dens konsekvenser er betydelige. Når vi venter på forandring, placerer vi vores håb i noget, der endnu ikke er sket. Når vi deltager i forandring, begynder vi at arbejde med de muligheder, der allerede eksisterer.

Det betyder ikke, at usikkerhed, frygt eller tvivl forsvinder. Disse oplevelser er en naturlig del af enhver udviklingsproces. Til gengæld ændrer vores relation til dem sig ofte. I stedet for at opfatte dem som tegn på, at vi bør vente længere, begynder vi gradvist at se dem som en del af det at bevæge sig ind i noget nyt.

Mange mennesker forestiller sig, at forandring sker efter beslutningen. I praksis begynder forandringen ofte tidligere. Den begynder i det øjeblik, vi vælger at engagere os i processen frem for at vente på, at de perfekte betingelser opstår.

Derfor handler ansvar i denne sammenhæng ikke om kontrol. Ingen mennesker kan styre alle udfald eller eliminere al usikkerhed. Ansvar handler snarere om at opdage, hvor vores indflydelse faktisk ligger. Når vi retter opmærksomheden mod de handlinger, valg og muligheder, der allerede er tilgængelige, bliver vi mindre afhængige af omstændigheder, vi ikke kan styre.

Vi opnår ikke nødvendigvis sikkerhed.

Vi opnår heller ikke garanti for succes.

Til gengæld opnår vi større indflydelse på den retning, vores liv udvikler sig i.

Refleksion

Tænk på et område af dit liv, hvor du længe har ønsket en forandring.

Undersøg derefter:

• Hvad er det konkret, jeg venter på?
• Hvad håber jeg, at denne ting vil give mig?
• Hvilken handling kunne jeg tage allerede nu, uden at have alle svarene?
• Hvor i mit liv er jeg observatør frem for deltager?
• Hvad ville ændre sig, hvis jeg begyndte at engagere mig mere aktivt i den udvikling, jeg ønsker?

Mange mennesker venter på klarhed, før de handler.

Erfaringen viser ofte det modsatte. Klarhed opstår sjældent som en forudsætning for handling; den udvikler sig ofte gennem handling. Derfor begynder nogle af de vigtigste forandringer ikke med et svar, men med beslutningen om at deltage i det liv, man ønsker at skabe.