Hvorfor vi ofte ser hos andre det, vi ikke ser hos os selv

De fleste mennesker er overraskende gode til at få øje på mønstre hos andre.

Vi lægger mærke til den kollega, der altid skal have ret. Vi ser den ven, der gentager de samme fejl i sine relationer. Vi opdager hurtigt, når andre mennesker undgår ansvar, søger bekræftelse eller lader frygt styre deres beslutninger.

Det interessante er, at de samme mønstre ofte er langt sværere at få øje på hos os selv.

Det skyldes ikke nødvendigvis manglende intelligens eller selvindsigt. Det skyldes blandt andet, at vi oplever andre mennesker udefra, mens vi oplever os selv indefra.

Når vi ser andre, lægger vi primært mærke til deres adfærd. Når vi ser os selv, har vi samtidig adgang til vores intentioner, forklaringer og begrundelser. Vi ved, hvorfor vi gjorde, som vi gjorde. Vi kender de omstændigheder, der påvirkede os. Vi forstår de hensyn, vi forsøgte at tage.

Det gør det lettere at være objektiv over for andre end over for os selv.

Forestil dig eksempelvis en person, der ofte afbryder andre i samtaler. Udefra kan adfærden opleves som dominerende eller selvcentreret. Personen selv vil måske opleve det helt anderledes. Måske handler det om engagement, entusiasme eller et ønske om at bidrage. Begge perspektiver kan være sande samtidig.

Noget lignende sker i langt større skala i vores liv.

Mennesker har en naturlig tendens til at forklare egne handlinger ud fra situationen, mens vi oftere forklarer andres handlinger ud fra deres personlighed. Hvis vi selv kommer for sent, skyldes det typisk omstændighederne. Hvis andre kommer for sent, skyldes det lettere deres manglende struktur eller respekt for andres tid.

Denne mekanisme er grundigt dokumenteret inden for psykologien og er en af årsagerne til, at selvindsigt kan være vanskeligere, end mange forestiller sig.

Problemet er ikke, at vi mangler information om os selv.

Problemet er ofte, at vi er for tæt på.

Derfor bliver andre mennesker nogle gange værdifulde spejle. Ikke fordi de altid har ret i deres vurderinger, men fordi de kan få øje på mønstre, som vi selv har svært ved at se. Det gælder særligt de mønstre, der har været en del af vores identitet i mange år.

Jo længere tid et mønster har været aktivt, desto mere naturligt kommer det ofte til at føles. På et tidspunkt holder vi op med at se det som et mønster og begynder i stedet at opfatte det som en del af den, vi er.

Det er en af grundene til, at mennesker nogle gange bliver overraskede, når de modtager feedback. Det, som andre oplever som tydeligt, kan være næsten usynligt for den person, det handler om.

Selvindsigt handler derfor ikke kun om at kigge indad.

Den handler også om villigheden til at undersøge, hvordan vi bliver oplevet udefra.

Refleksion

Tænk på en egenskab eller adfærd hos andre mennesker, som du ofte bemærker eller reagerer på.

Undersøg derefter:

• Hvad er det helt præcist, jeg lægger mærke til?
• Hvorfor er netop dette så tydeligt for mig?
• Findes der situationer, hvor jeg selv gør noget lignende?
• Hvordan tror jeg, andre mennesker oplever mig, når jeg er under pres?
• Hvilken feedback får jeg igen og igen, men har måske haft svært ved at tage ind?

Formålet er ikke at finde fejl hos dig selv.

Formålet er at blive nysgerrig på de blinde vinkler, vi alle har.

For selvindsigt opstår ikke kun gennem refleksion. Den opstår også gennem villigheden til at se os selv fra flere perspektiver end vores eget.